OM MIG

Min baggrund

Selvstændig digital konsulent

Jeg har arbejdet som digital konsulent i min egen virksomhed Mainshock Digital på fuldtid eller deltid over snart de seneste 10 år. Jeg har i mit firma løst opgaver for bl.a. DR, Faraos Cigarer, Lunds Universitet, Center for Ludomani og  en masse andre små og større virksomheder.

Digital konsulent og spilredaktør for Center for Ludomani

Jeg har i knap 3,5 år arbejdet som digital konsulent hos Center for Ludomani, hvor jeg bl.a. har redesignet Ludomani og bygget Tjekspillet.dk, der hjælper forældre og undervisere med at forstå pengefælder i computerspil.

Digital Manager for Faraos Cigarer ApS

Jeg var ansvarlig for at vedligeholde og optimere Faraos Cigarers webshop Faraos.dk. Mens jeg var ansat, blev omsætningen i webshoppen tredoblet.

Diverse stillinger for DR

Jeg arbejdede for DR i lidt over otte år. Her arbejdede jeg bl.a. som webmaster for Aftenshowet på DR1, var konceptudvikler og redaktør på et debatsite. Endelig var jeg digital tilrettelægger for dr.dk/viden og dr.dk/kultur, hvor mit fokusområde var computerspil, internet og teknologi.

Webredaktør for Benjamin Media (nu Bonnier)

I knap fire år arbejdede jeg som webredaktør for magasinet M!. Her arbejdede jeg bl.a. for at løsrive M!s online-del fra et eksisterende samarbejde med webportalen Jubii. I stedet startede Benjamin Media websitet mmm.dk op, der dengang var det største livsstilsite for mænd.  Mmm.dk eksisterer i øvrigt stadigvæk (dog i en meget ændring udgave med nye ejere i dag).

Programmedarbejer hos TV2 Interaktiv

Mit første “rigtige” job efter jeg færdiggjorde mit kandidat-studie var hos TV 2 Interaktiv. Her arbejdede jeg i to år som programmedarbejder på ungdomsprogrammet ‘Rundfunk’, der blev sendt live fra Hovedbanegården alle ugens hverdage.

Uddannelse

Jeg har en BA i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet, som jeg udvidede med en kandidatgrad i Design, Kommunikation og Medier fra ITU, dengang det stadig hed IT-højskolen. Jeg er derfor Cand. It. – DKM.