Dyrehold

Hvis du ønsker at anskaffe dig lamaer og/eller alpakaer, er det en rigtig god idé at sætte dig grundigt ind i, hvordan disse specielle dyrs adfærd er, og hvordan man holder dem korrekt.
Det anbefales at starte med at læse om dyrene, tage et begynderkursus og besøge nogle lama- og alpakaejere, der allerede har gjort sig en masse erfaringer. Her er nogle vigtige oplysninger om lama- og alpakahold samt en række begrundede anbefalinger:

Lamaer og alpakaer kræver plads til at bevæge sig og græsse. En generel tommelfingerregel er omkring 1000 m² pr. dyr eller mindst 1500 m² græsareal pr. 3-5 dyr. Hvis du holder flere dyr, skal du naturligvis have mere plads. Dyrene behøver ikke at kunne vandre langt, men vær opmærksom på, at der skal fodres med mere hø/wrap ved mindre græsarealer, da de vil spise en lille fold i bund hurtigere, samt at deres “toiletter” vil fylde mere af folden, hvilket øger parasittrykket.
Indhegningen bør være solid. Et stærkt dyrehegn eller trådhegn fungerer godt. Husk, at både lamaer og alpakaer kan hoppe højt. Til lamaer anbefales hegn på 180 cm, og til alpakaer 140-160 cm. Hegnet skal dels forhindre, at dine dyr smutter ud, men også beskytte mod rovdyr udefra. I Jylland anbefales et højt dyrehegn, eventuelt gravet 30 cm ned i jorden, for at holde ulven ude. Alternativt kan el-hegn langs jorden og i toppen sandsynligvis holde ulven væk.

Lamaer og alpakaer har brug for ly for at beskytte sig mod dårligt vejr som regn, sne og vind – samt mod stærk sol og varme om sommeren. Et simpel tre-sidet læskur fungerer fint, men mange vælger også at indrette sig i kølige stalde. Staldens eller skurets størrelse skal passe til antallet af dyr og give plads til, at de kan lægge sig ned og rejse sig op uden trængsel, da de ikke bryder sig om berøring.

Lamaer og alpakaer spiser primært græs, buske, blade og hø. De kræver adgang til frisk græs året rundt. Når der ikke er nok græs, skal de have hø eller wrap som supplement. Et voksent dyr spiser omkring 1-2 kg hø om dagen. Du kan også give dem specialfoder, der er beregnet til camelider (dyr af kamelfamilien), for at sikre, at de får alle nødvendige næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Fejlernæring af lamaer og alpakaer kan være fatal – eksempelvis hvis de bliver fodret med korn, foder beregnet til andre typer dyr, eller hvis de går på en fold med giftige planter.
Ved håndfodring og godbidder skal du være opmærksom på, at store stykker hård frugt og grønt kan sætte sig fast i lamaernes og alpakaernes lange hals. Mange af dem er glade for æbler, gulerødder m.v., men hvis de gives hele, kan det medføre en spiserørsforstoppelse.
Der findes mange forskellige godbidder på markedet, især til heste. Vælg med omhu – både mht. størrelse og indhold. Undgå godbidder med kornprodukter, og vælg i stedet dem, der eksempelvis består af urter.
Der skal altid være adgang til frisk, rent vand. Lamaer og alpakaer kan være ret følsomme over for forurenet vand, så det er vigtigt, at deres vandkilder holdes rene og frostfri.

Hvis du vil vide mere om alpakaer og lamaers fordøjelsessystem, kan du finde en artikel herom i DLAF Magasinet nr. 4, 2024, side 18-21.

Alpakaer skal klippes én gang om året, da deres uld vokser kontinuerligt. Lamaers uld vokser langsommere, og det anbefales, at de klippes hvert andet år. Klipning foregår oftest i løbet af foråret eller først på sommeren, så dyrene ikke skal lide unødigt hen over en varm sommer. Det er vigtigt for dyrenes velvære og sundhed at holde pelsen velplejet.
Begge dyr skal have deres negle trimmet regelmæssigt for at undgå problemer med fødderne. Det er meget individuelt fra dyr til dyr, hvor meget neglene vokser, og hvor ofte de skal klippes. Dyr, der går på hårdt underlag, slider neglene i højere grad og skal ikke have dem klippet så ofte.
Lamaer og alpakaer kan få brug for at få deres tænder tjekket. Deres tænder vokser kontinuerligt, og tandproblemer kan udgøre en stor sundhedsrisiko, hvis dyret ikke kan tygge og drøvtygge optimalt. Lamaer og alpakaer skifter tænder, og det er ikke altid, at mælketænderne kommer ud af sig selv – de kan få brug for at få dem fjernet. Desuden bør skarpe hingstetænder slibes for at undgå, at de skader andre dyr under kampe. Begge dele anbefales udført af en dyrlæge, da det kræver bedøvelse og i nogle tilfælde efterfølgende antibiotikabehandling.
En af de største trusler mod lamaer og alpakaer er parasitter. Da deres oprindelige habitat i Andesbjergene ikke har rustet dem mod parasitter, er de yderst sårbare overfor disse. Lamaer og alpakaer har den egenskab, at de ikke forurener hele folden eller stalden med deres afføring, men etablerer mindre områder som ”toiletter”. En måde at holde parasittrykket nede på er at tømme disse toiletter jævnligt og holde græsset omkring dem helt kort, så de ikke spiser tæt på toilettet. Alternativt kan man braklægge og skifte fold med tre ugers interval.
I Danmark er det ikke lovligt at give ormekure mod parasitter uden først at have fået tjekket gødningsprøver fra de individuelle dyr. Dyrlægen behandler således kun de dyr i flokken, der har forhøjet parasittal. Det anbefales at tage gødningsprøver to-tre gange om året for at sikre, at parasitterne bliver opdaget og behandlet i tide.

Hvis du vil vide mere om klipning, kan du læse om medlemmernes erfaringer hermed i DLAF Magasinet nr. 2, 2024, side 18-21.

Hvis du vil vide mere om parasitter, kan du læse om medlemmernes erfaringer hermed i DLAF Magasinet nr. 3, 2025, side 19-24.

Både lamaer og alpakaer er flokdyr og trives bedst i selskab med andre af deres egen art. Det anbefales som minimum at have tre dyr af samme race i flokken. Selvom de trives fint blandet, er det ikke optimalt kun at have én lama eller én alpaka i en flok.

Erfaringer viser, at jo mindre flokken er, jo lettere kan dyrene blive stressede. Hvis en lama eller alpaka isoleres, kan den blive deprimeret og dø af ensomhed. Derfor skal en syg lama eller alpaka altid have en ven med i stalden, så den ikke er alene.
Erfaringer viser, at en flok på minimum syv dyr (lamaer og/eller alpakaer) giver en større ro og balance end helt små besætninger. Både lamaer og alpakaer finder et naturligt hierarki i flokken og kan blive aggressive og stressede, hvis der ikke er en harmonisk social struktur. Det kan tage noget tid for en ny sammensat flok at finde hierarkiet, men lamaer og alpakaer kan godt være en del af samme flok og skabe venskaber og bånd på tværs af de to racer.

Hvorvidt hingste og hopper kan gå sammen, er en løbende debat i lama- og alpakaverdenen.

En hingst, der misforstår eller ikke respekterer en hoppes afvisning, kan forårsage fatale skader på hoppen ved gentagne, uønskede bedækninger. Hingstens penis føres ved parring op i livmoderhornene og kan igangsætte en abort, hvis hoppen allerede er drægtig. Derudover kan gentagne parringer ødelægge hoppens vagina, hvilket kan føre til infektioner, der kan true hoppens sundhed. Derfor anbefales det som udgangspunkt, at hingste og hopper går adskilt.
Det er dog ikke ualmindeligt, at hopper og vallakker kan gå sammen i fred og fordragelighed. Om det kan lykkedes, afhænger af flokkens sammensætning og vallakkernes drifter. Hvis der blot er én ”svag” hoppe i en større flok driftige vallakker, vil det naturligvis være et problem. Men er det et par ”stærke” hopper, der styrer flokken, og der ikke er overtal af vallakker, ja, så kan det i mange tilfælde godt lade sig gøre.

Nogle vallakker har samme drifter som hingste – især hvis de tidligere har været avlshingste – hvor andre slet ingen drifter har, typisk hvis de er blevet kastreret, før de er blevet kønsmodne.
Nogle har også deres alfahingst/avlshingst i en indhegning for sig selv, fordi den er for aggressiv over for andre hingste og vallakker. En hingst kan godt gå på sin egen fold, hvis den støder op til de øvrige dyrs fold, så den stadig er en del af flokken og hele tiden kan se de andre dyr.

En hyppig dødsårsag hos lamaer og alpakaer er parasitter, som spredes gennem afføring. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at lamaer og alpakaer deler parasitter med eksempelvis får og geder – dyr, der ikke laver toiletter, men derimod forurener hele folden.

Dette betyder ikke, at dyrene ikke kan gå sammen, men man skal være ekstra opmærksom på parasittrykket og eventuelt overveje hyppigere analyser af gødningsprøver.

Lamaer, alpakaer og kvæg kan i teorien godt dele folde. Dette praktiseres i nogle landbrug, da det øger den samlede effektivitet af græsningen. Heste kan i teorien også gå sammen med lamaer og alpakaer, men vær opmærksom på deres forskellige reaktionsmønstre. Når en hest bliver sur eller kåd, vil den sparke og stejle, mens en lama eller alpaka vil vende hovedet til og eventuelt begynde at spytte. Dette kan få fatale konsekvenser og medføre alvorlige skader.

Det anbefales derfor, at lamaer og alpakaer kun går sammen med hinanden – netop for at minimere risikoen for både sygdom og skader.

En lama- eller alpakahoppe får ægløsning ved inseminering, hvilket betyder, at hun i princippet kan blive frugtsommelig hele året rundt. Det er dog ikke alle bedækninger, der resulterer i drægtighed. En måde at afklare dette er at lave en spyttetest. Hvis hingsten kommer ind for at bedække en hoppe, der allerede er drægtig, vil hoppen spytte og nægte at lægge sig ned – og hingsten bliver således afvist. En lidt mere sikker metode er at få hoppen scannet.

Hoppen er drægtig i ca. 11½ måned, og i de fleste tilfælde føder den sit føl ude på folden blandt flokken uden indblanding. Det sker dog, at en fødsel ikke forløber planmæssigt, og at man skal træde til og afhjælpe eventuelle komplikationer. Her kan det være en fordel at have taget et lama- og alpakafødselskursus, eller man kan ringe og rådføre sig med dyrlægen.

Føllet er hurtigt på benene og dier hos moderen. Det er ønskværdigt ikke at blande sig i hoppens og føllets rutiner. Det kan dog være nødvendigt at veje og tilse føllet. Men som udgangspunkt går føllet sammen med moderen, indtil det er omkring 10 måneder gammelt, for at undgå fejlprægning af føllet. Herefter skilles hingsteføllene typisk fra hoppeflokken.

 Hvis du vil vide mere om bedækning, kan du læse om medlemmernes erfaringer hermed i DLAF Magasinet nr. 3, 2024, side 27-30.

Hvis man holder lamaer eller alpakaer i Danmark, er det lovpligtigt at registrere sine dyr i CHR-registret under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den letteste måde er at downloade deres app, hvor man kan registrere sin besætning og nemt ændre oplysningerne, når besætningen ændrer sig.
Desuden skal man ansøge sin kommune om tilladelse til dyrehold på ens matrikel og også her indgive oplysninger om antal m.m. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan dette foregår.