Lamaer og alpakaer

Både lamaen og alpakaen tilhører kameldyrsfamilien, som også inkluderer kameler, dromedarer, guanakoer og vikunjaer. Lamaen og alpakaen er domesticerede dyr, dvs. at de er fremavlet fra vilde dyr til husdyr i menneskers varetægt. Lamaer og alpakaer blev domesticeret for omkring 6000 år siden. Lamaen nedstammer fra guanakoen, og alpakaen nedstammer fra vikunjaen. Både guanakoen og vikunjaen lever stadig vildt i Sydamerika.

Det latinske navn er Lama glama, og den stammer fra Sydamerika.

Der findes tre forskellige lama-racer: Classic Lama, Wooly Lama og Suri Lama. Classic lama er den type, der findes flest af. Den er høj og har primært uld på kroppen og på halsen. Wooly lamaen er lidt lavere, har en finere uldkvalitet og har uld på hele kroppen. Suri lamaen er sandsynligvis en krydsning mellem Classic lama og Suri alpaka, og den er yderst sjælden. Suri lamaen kendes på sin uld, som hænger i lange proptrækkerkrøller – også kaldet locks.

Lamaen blev oprindeligt avlet som pakdyr af inkaerne, som også udnyttede dens kød, skind og uld. I Danmark bruges lamaen dels til afgræsning og som uldgivende dyr, men også til terapi, trekking og som hyggedyr. Lamaen er fremavlet som pakdyr og har gennem historien været et dyr, som mennesker skulle sætte deres lid til i smalle bjergpas. Lamaen er derfor avlet ud fra sin adfærd og anses for at være væsentligt klogere end alpakaen. En velhåndteret lama kan gå med grime og træktov og er et godt pakdyr. Den kan bære op til 60 kg og gå ubesværet i svært fremkommeligt terræn over lange distancer.

Lamaen kan blive mellem 15 og 20 år gammel. Den måler omkring 120 cm over ryggen og vejer i gennemsnit mellem 130 og 180 kg. Drægtighedsperioden er ca. 11½ måned, og hoppen får som regel kun ét føl ad gangen.

I naturen spiser lamaen græs, buske, blade, bark og små grene. I Danmark fodres lamaer med hø og wrap, og mage giver også foderpiller med vitamin- og mineraltilskud.

Lamaer skal klippes – ellers risikerer de at få det for varmt, hvilket går ud over deres trivsel og sundhed. Lamaer klippes som minimum hvert andet år.

Lamaen kan lave en trutlyd, når den skal kalde på flokken, og den har også et advarselsskrig, der lyder meget specielt. Herudover er lamaen et meget stille dyr, der ikke larmer, når den går, fordi den har bløde trædepuder.

Lamaen er af natur nysgerrig, men ofte distanceret og meget tænksom. Det kræver tid at vinde dens tillid. Lamaen er et udpræget flokdyr og trives ikke alene eller uden artsfæller. Den bryder sig som udgangspunkt ikke om berøring – heller ikke fra de andre i flokken. Bliver dens grænser overtrådt af en anden lama, kommunikerer den via spyt, så det andet dyr holder afstand. Kommer et menneske for tæt på, vil lamaen trække sig væk og holde passende afstand.

Det latinske navn er Vicugna pacos, og den stammer fra Sydamerika.

Der findes to forskellige alpaka-racer: Huacaya alpaka og Suri alpaka. Huacaya alpakaen er den type, der findes flest af, og den har en meget fluffy uld, som vokser vinkelret ud fra kroppen. Suri alpakaen er mere sjælden og kendes på sin blanke uld, som hænger ned langs kroppen i proptrækkerkrøller – såkaldte locks.

Alpakaen er oprindeligt avlet som et uldproducerende dyr, da alpakauld giver noget af den fineste uld, man kan få. I Danmark bruges alpakaen som uldproducerende dyr og til afgræsning – men også til mindfulness, yoga, gåture og som hyggedyr. Historisk har alpakaen været et dyr, som mennesker skulle have uld fra og spise, så derfor er den ikke avlet ud fra adfærd. En velhåndteret alpaka kan gå med grime og træktov, men den er ikke et pakdyr og egner sig ikke til lange distancer som lamaen. Til gengæld er den meget nærværende og tillidsfuld, og derfor kan en gåtur med en alpaka være yderst meningsfuld.

Alpakaen kan blive mellem 20 og 25 år gammel. Den måler omkring 80-100 cm over ryggen og vejer i gennemsnit mellem 50 og 85 kg. Drægtighedsperioden er ca. 11½ måned, og hoppen får som regel kun ét føl ad gangen. Det sker dog yderst sjældent, at en hoppe får tvillinger.

I naturen spiser alpakaer græs, småbuske og blade fra træer. I Danmark fodres alpakaer med hø og wrap, og mange giver også foderpiller med vitamin- og mineraltilskud.

Alpakaer skal klippes – ellers risikerer de at få hedeslag, blive syge eller i værste fald dø. Alpakaer klippes som regel hvert år. Nogle vælger dog at klippe deres Suri alpakaer hvert andet år for at få længere fibre.

Alpakaen siger en lille brummelyd, når den kommunikerer med flokken, og den har også et advarselsskrig, der lyder højt og meget specielt. Herudover er alpakaen et meget stille dyr, der ikke larmer, når den går, fordi den har bløde trædepuder.

Alpakaer er af natur meget nysgerrige og vil gerne holde øje med, hvad der foregår omkring dem. De er meget tillidsfulde og tilgivende. Alpakaen er et udpræget flokdyr og trives ikke alene eller uden artsfæller. Den bryder sig som udgangspunkt ikke om berøring – heller ikke fra de andre i flokken. Bliver dens grænser overtrådt af en anden alpaka, kommunikerer den via spyt, så det andet dyr holder afstand. Kommer et menneske for tæt på, vil den typisk trække sig lidt væk.

Lamaer og alpakaer er to nært beslægtede dyr, som begge stammer fra Sydamerika. På mange parametre ligner de hinanden. Deres adfærd er meget ens – de er udprægede flokdyr og flugtdyr. De spiser stort set det samme og har samme anatomi – herunder fordøjelsessystem og tandsæt. De er begge uldne dyr, som skal klippes. Deres fertilitet og drægtighed er ligeledes ens. Det samme gælder deres naturlige fjender. Men de har også en række forskelle – her er nogle eksempler:

• Begge dyr stammer fra Sydamerika, men de har forskellige vilde forfædre. Lamaen er efterkommer af den vilde guanako, mens alpakaen stammer fra den vilde vikunja.
• Lamaer bruges traditionelt som pakdyr, da de er stærkere og kan bære op til 60 kg, hvorimod alpakaer traditionelt er opdrættet primært for deres uld.
• Lamaer er en del større end alpakaer – både i højde og vægt.
• Lamaer har mere aflange ansigter end alpakaen, og lamaen har større, bananformede ører, mens alpakaen har et kortere, mere kompakt ansigt og små spydspidse ører.
• Alpakaen har uld på toppen af hovedet og i ansigtet – det har lamaen ikke. Alpakaer har uld over hele kroppen, mens lamaen primært har uld på kroppen og halsen.
• Lamaer har en grovere uld med lange, grove dækhård, mens alpakaen har en finere uldkvalitet med bløde fibre.
• Alpakaerne lever i gennemsnit lidt længere end lamaerne.
• Begge dyr er meget nysgerrige, men hvor lamaerne ofte er en smule tilbageholdende og observerer på afstand, er alpakaerne mere imødekommende og knap så sky.
• Man kan gå ture med begge dyr, men alpakaerne er ikke egnede til lange distancer og oppakning som lamaerne er.

Artikler i DLAF Magasinet

Hvis du vil vide mere om kameldyrsfamilien, kan du finde en artikel herom i DLAF Magasinet nr. 3, 2024, side 9-14.

Hvis du vil vide mere om alpakaers og lamaers fordøjelsessystem, kan du finde en artikel herom i DLAF Magasinet nr. 4, 2024, side 18-21.

Hvis du vil vide mere om parasitter, kan du læse om medlemmernes erfaringer i DLAF Magasinet nr. 3, 2025, side 19-24.

Hvis du vil vide mere om klipning, kan du læse om medlemmernes erfaringer i DLAF Magasinet nr. 2, 2024, side 18-21.

Hvis du vil vide mere om bedækning, kan du læse om medlemmernes erfaringer i DLAF Magasinet nr. 3, 2024, side 27-30.